I Gedved er der et væld af muligheder for at holde sig aktiv. Her er der noget for enhver smag, og for alle aldersgrupper.

 

GIF-Logo

I Gedved Idrætsforening (GIF) kan man melde sig på hold i en alsidig vifte af idrætsgrene, både i sommer- og vinterhalvåret. Her er det muligt at gå til Fodbold, Håndbold, Tennis, Badminton, Volley, Basketball og Bordtennis.

Der er hold til alle, uanset hvilket niveau man er på. I foreningen betaler man et årligt enhedskontingent, hvilket vil sige, at man som medlem får ubegrænset adgang til alle hold og aktiviteter.

Kontakt Rasmus Mazanti, Skanderborgvej 26, 8751 Gedved. Telefon: 4037 7880. Mail: formand@gedved-if.dk.

Klik her, for at komme ind på GIF’s hjemmeside.


GFG-Logo

Gymnastik Foreningen Gedved (GFG) tilbyder gymnastik til alle aldersgrupper. Foreningen er en af egnens største og mest velfungerende gymnastikforeninger, og blandt årets højdepunkter er den årlige lokale gymnastikopvisning, hvor medlemmer viser det flotte resultat af deres træning. Desuden holder GFG hyggelige juletræsfester, fastelavnsfester og jævnlige special-gymnastikopvisninger for interesserede.

Kontakt Bodil Æbelø for yderligere informationer. Højbovej 2, 8751 Gedved. Telefon: 7566 4058 eller 2695 1891.

Klik her, for at komme ind på GFG’s hjemmeside.


Gedved Idrætsforenings Venner

Gedved Idrætsforeningers Venner støtter op om idrætten i Gedved, og yder bl.a. tilskud til deltagergebyr til Fodboldskole, Håndboldskole o.l.. Derudover arrangeres jævnligt sjove og hyggelige arrangementer for foreningens medlemmer, heriblandt den årlige Tour de Gedved.

Klik her, for at komme ind på hjemmesiden for Gedved Idrætsforenings Venner.


Gedved Folkedanserne

Om onsdagen, i perioden fra september til april, mødes Gedved Folkedanserforening til undervisning, instruktion og træning i folkedans på Gedved Skole. Dygtige musikere står for levende musik, mens en kompetent, ung instruktør guider deltagerne sikkert igennem hver dans. Alle er velkommen – også nybegyndere!

Efter dansen er der hygge med kaffe og DGI’s sangbog.

Kontakt Kurt Haubjerg Madsen for yderligere informationer. Søvejen 44, Vestbirk, 8752 Østbirk. Telefon: 27621646.

Klik her, for at komme ind på Gedved Folkedansernes hjemmeside.


Gedved Skiklub

Gedved Skiklub samler skisportsinteresserede medborgere i Gedved og omegn. Årets højdepunkt er klubbens årlige skitur, og herimellem modtager medlemmer DSKIF’s medlemsblad ”SKI”, der er klubaftener i Surf og Ski, med demonstration af udstyr og særlige rabataftaler, og der afholdes aftenarrangementer hvor medlemmer kan bytte udstyr med hinanden. Når vejret er til det, arrangeres langrends- og alpinski-ture i nærområdet.

Kontakt Bjarne Grønhøj for yderligere info. Brøndager 37, 8751 Gedved. Telefon: 75665302.


Team Gedved Cykelklub

Team Gedved Cykelklub tilbyder motionscykling og socialt samvær for alle cykelinteresserede i Gedved. Klubben kører hver mandag og onsdag k.. 17.30, opdelt i grupper efter niveau, så alle kan følge med. Om vinteren er der i øvrigt mountainbike om søndagen.

Team Gedved deltager løbende i arrangerede cykelløb i nær og fjern. Så grib jernhesten, og oplev Gedveds smukke natur, med Team Gedved!

Kontakt Collin Watson for yderligere info. Tonrå 26, 8751 Gedved. Telefon 75665960.

Klik her, for at komme ind på Team Gedveds hjemmeside.

Efterlad en kommentar