Natur og seværdigheder
Du behøver ikke rejse langt, for at samle oplevelser til en hyggelig heldagstur med familien:
Indenfor 10 minutters afstand ligger Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj, der er to af Danmarks tre højeste punkter. Hansted Skov byder på et farverigt skovlandskab, der inviterer til at tage familien med på picnic, eller tage en cykeltur i det kuperede terræn. Og rundt om byen findes idylliske marker og smukke kirker, der har rødder helt tilbage til middelalderen.
Læs nærmere i Hansted-Egebjerg turfolder.
Den centrale placering i Østjylland, med en velfungerende offentlig trafik og nem adgang til Motervej E45, gør det i øvrigt let at komme til byer som Horsens, Vejle og Aarhus, hvor du kan få storbydrømmene opfyldt med caféer og restauranter, kunstneriske mesterværker og byernes mange shoppingmuligheder.